Adolf var af stand velbren
men han elsked Thora uden held
s styrted han sig lige ud fra Rundetrn
og slog sig rent forskrkkeligt ihjel
Hul i det

Thora sad og grd ved nlen
Da hun fik at vide Adolfs dd
s gik hun hen og drak af vitrilen
og dde af den slemme drik hun nd
Hul i det

Adolfs fader tlte ikke
at hans sn s skammeligt omkom;
s traurig hngte han sig i en strikke
da frst han havde drukket flasken tom
Hul i det

Moderen fik knapt fornummen
at de andre sdan vandret bort
s hun sig tog en snaps af opiummen
og sov sig dd, ak, livets fryd er kort
Hul i det

Deres skrdder var af slagsen
da han mrked, kunderne blev vk
myrded han sig samme dag med saksen
Da konen s det, dde hun af skrk
Hul i det

Og en mand, som kom fra Fyen,
sknt han slet, slet ingen havde kendt
da han s, hvor galt det var i byen
skd han sig ved Thoras hus omtrendt
Hul i det

Jeg, som drejer denne kasse
jeg er ked af livet, ser I vel
men jeg vil ikke d som denne masse
Nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel

Hul i d